Få selvindsigt med DiSC-profil
Det er sjovere at gå på arbejde, når man samarbejder og kommunikerer godt med andre!
Hvorfor vælge DiSC?
Undrer du dig over, hvorfor nogle kolleger reagerer anderledes end dig på arbejdet? Hvorfor du samarbejder bedre med en fremfor en anden? Og hvorfor du har så svært ved at kommunikere med en tredje, uden at I havner i en mindre konflikt?
Vi er alle sammen forskellige og har forskellige præferencer. Nogle motiveres af at nå hurtige resultater, mens andre bedst kan lide at samarbejde og have ro om løsningen af opgaver.
Everything DiSC er et af de mest brugte personprofilværktøjer i verden til at forstå sig selv og andre bedre. Det giver en indsigt i vores egne behov og en forståelse for forskelligheder og ligheder i forhold til vores relationer. Everything DiSC sætter ikke folk i bås og kasser, men giver en ramme til at forstå, hvordan mennesker har tendens til at tænke, føle og opføre sig. Den kan bruges til at opbygge bedre relationer, kommunikere mere effektivt og motivere og forstå andre.
Lederudvikling
Er du leder, er det ekstra gunstigt for dig at få lavet en DiSC-profil, fordi du efterfølgende kan bruge den til at analysere dig selv og din egen ledelse.
Det kan hjælpe dig til at forstå din egen kommunikations- og adfærdsstil, og hvordan den kan opfattes af andre. Det kan også hjælpe dig med at forstå hvilke typer dine teammedlemmer er og dermed deres kommunikations- og adfærdsstil.
Modellen kan også hjælpe dig med at identificere områder, hvor du måske har brug for at udvikle dig yderligere som leder.
Forebyg konflikter
Havner to medarbejdere i konflikt den ene gang efter den anden? Eller oplever du selv konflikter på arbejdspladsen?
Everything DiSC giver teknikker, som kan øge medarbejdernes selvindsigt i konfliktadfærd. For vores forskellige præferencer gør, at vi har forskellige reaktionsmønstre i konfliktsituationer. Med indsigt i dem kan man undgå mange af konflikterne.
Rekruttering
Skal din næste medarbejder elske at nørde og analysere på tal, eller søger du en medarbejder, der snakker sprudlende med høj som lav?
Everything DiSC kan være med til at målrette dit rekrutteringsarbejde i forhold til at stille skarpt på både jobopslaget, men også de forskellige kandidaters adfærdsbehov. På den måde får du ansat en medarbejder, der ikke kun har de faglige kompetencer på plads, men som også motiveres af netop det arbejde, vedkommende skal udføre hos dig. Og så kan du også sikre, at vedkommende rent faktisk passer ind i virksomheden – og det gør da arbejdsdagen sjovere!
Carina Buus er som kursusleder nærværende, vidende og god til at lære fra sig. Der var flere gode øvelser, der på en god og relaterbar måde omsatte teori til praksis. Det gjorde det nemt at se, hvordan man kunne bruge den viden, man fik, når man kom tilbage til hverdagen på arbejdspladsen.
Carina har en unik evne til at formidle kompetent og faglig viden på en måde, der er relevant for hele publikummet. Carina formår at facilitere en dialog, således deltagere åbner op og deler erfaringer, der underbygger vigtigheden af emnet.
Carina var meget god til at fortælle på en livlig måde, og kom med gode eksempler på en rigtig situation, hvilket gjorde det nemt at forstå og noget man selv kunne forstille sig bruge i sin hverdag. Hun kom med dybe og gode svar på spørgsmål, der blev stillet fra deltagerne.
Kontakt Carina Buus
Mennesker og udvikling gør arbejdsdagen sjovere!
Er du interesseret i at vide, hvad jeg kan tilbyde netop dig og din virksomhed, så tøv ikke med at ringe eller skrive til mig.
+45 30 17 30 92
mail@carinabuus.dk
Hvordan arbejder jeg?
Med 15 års erfaring som leder på TV 2 kan jeg være din ledelsesrådgiver, underviser, oplægsholder, DiSC-facilitator og kommunikationskonsulent
Kurser & workshops
Jeg afholder kurser og workshops, hvor motivation og kommunikation er på dagsordenen- altid med en praksisnær jargon.
Rådgivning & coaching
Jeg rådgiver og giver sparring 1:1 eller i mindre grupper om ledelsesmæssige udfordringer og karriereudvikling.
Oplæg & trivselsforedrag
Jeg holder inspirerende oplæg med et glimt i øjet om motivation, trivsel på arbejdspladsen og ledelse.
Medie- & pressehåndtering
Jeg rådgiver og står for krisekommunikation, pressehåndtering og medietræning i en række virksomheder, så de undgår shitstorms.